Hvornår stopper verden med at være ét stort gymnasie?
Om det så er gymnasiet, handelsskolen, teknisk gym, HF osv., så er de kendte for Mean Girls-dynamikkerne med kliker, udelukkelse, hierarkier. Folk der bliver holdt udenfor. At dem med et bestemt logo på tasken betyder mere end andre. Det er ét stort spil, hvor nogen bestemmer, og andre må finde sig i det.
Mange er og har været glade for at slippe væk fra det. Nu er jeg så i 40’erne, og har lys til at spørge, om det nogensinde holder op?!
På studiet synes jeg bare det fortsatte. Læsegrupper som reelt var kliker. Folk der bagtalte hinanden. Udelukkelser fra fester. En masse spil for galleriet.
På arbejdspladsen? Jep, stadig der. Folk bliver udsat for mobning. Folk tier stiller når man kommer ind i kafferummet. Mennesker, der har været der i tre år, opfører sig som om, de er hævet over nyansatte. Mange ender med at sygemelde sig og ingen gør noget ved årsagen.
Nu har jeg så fået børn i skolealderen – og fandme om ikke det hele gentager sig blandt forældrene. Igen er der kliker mellem forældrene. Der er dem, der VIL bestemme, hvordan fødselsdage skal holdes, og hvad der er "rigtigt" at spise og som søger en form for social status ved at arrangere alle mulige forældreaftener. Der er et tydeligt mønster med dem, der bor det "rigtige sted" og dem, der bor "forkert".
Jeg havde en naiv forestilling om, at folk med alderen blev lidt mere rolige, mere sikre i sig selv og mindre opsatte på det sociale spil. Men nej, det bliver bare ved og ved.
Så spørgsmålet er – er det bare sådan her, verden er? Eller har nogen faktisk oplevet, at det stopper?