Mit barn har sagt noget racistisk

Til en børnefødselsdag, hvor der er et adopteret afrikansk barn (vi kan kalde det Preben, og Preben er i øvrigt fantastisk sød og et fint match til mit barn personlighedsmæssigt) jævnaldrende med mit på fire år, er mit barn mut, fordi det synes, de andre ikke vil lege med det.

Jeg svarer, at jeg gerne vil lege, og at vi kan gå ind i stuen og lege med Preben. Til det svarer mit barn, at det vil det ikke, fordi "jeg ikke kan lide dem, der har brun hud," hvorefter mit barn gentager det. Jeg bliver lidt paf og ved ikke lige, hvad der er det rigtige at gøre.

Mit barn er opdraget meget woke. Jeg kan hånden på hjertet sige, at det med afstand har fået den mest kønsneutrale opdragelse af alle i sin institution (hvor der er forskellige etniciteter repræsenteret, også på stuen), og vi har selvsagt ikke givet det racistiske værdier. I hvert fald ikke med vilje.

Mit barn er til den indadvendte side og har altid været meget bevidst om, hvad det ikke vil. Så jeg tror, det kommer af, at det af natur er tilbøjeligt til at se afvigelser som f.eks. hudfarve. Men det ændrer jo ikke på, at det er en forfærdelig ting at sige og særligt, hvis "offeret" hører det. Her til aften har vi forsigtigt forsøgt at bringe situationen op igen, og mit barn har gentaget det og står ved det.

Så spørgsmålet er, hvordan man taler med sit barn om det? Jeg synes kun, Google viser ting om, hvordan man taler med børn om, hvis de oplever racisme - ikke hvis det kommer fra dem selv.